Science

Naturvidenskab på højt niveau – let tilgængeligt! 

På Science-linjen arbejder vi med naturvidenskab i øjenhøjde. Vi kommer omkring universet, jordens tilblivelse, evolution, genetik og DNA samt geologi, økologi og ølbrygning som en del af mikrobiologi. Der arbejdes målrettet og struktureret mod at styrke dig fagligt og socialt i en fælles interesse i at blive klogere på den verden, vi lever i, og lære at formidle viden ved hjælp af fremlæggelser og rapporter. På Science-linjen er tilbudsfaget fysik/kemi obligatorisk.

Du kan forvente at:

  • Blive klogere på, hvordan verden hænger sammen og hvordan du selv passer ind i den
  • Blive udfordret på dine holdninger - både til dig selv og andre
  • Se masser af fede dokumentarfilm som supplement til undervisningen
  • Få lov at nørde igennem - på den fede måde
  • Blive god til at formidle svære emner så andre kan forstå det
  • Få viden om universets gåder – muligvis ikke løsningen
  • Diskutere etiske spørgsmål og få lov at have din mening

Ture ud af huset kan bl.a. være:

  • Zoologisk museum
  • Tycho Brahe Planetariet
  • Stevns klint og Faxe kalkbrud
  • DTU Space
  • Geologisk museum
  • Stranden, skoven eller andre biotoper.
  • Carlsberg
  • Zoologisk have

Vi forventer at du:

  • Du møder engageret og videbegærlig til undervisningen
  • Er nysgerrig og indstillet på at blive udfordret på dit verdensbillede
  • Er indstillet på at samarbejde med andre
  • Er åben overfor alle emner – det kunne jo være at det var spændende, selvom det ikke lige var yndlingsemnet (det lover vi faktisk at det er)
  • Deltager i klassesamtaler og giver din mening til kende
  • Laver rapporter og fremlægger for dine klassekammerater