Medie & Design

Vil du udfolde dit kunstneriske potentiale inden for film, foto, kunst & design?

Medie og design er to fag samlet i ét. Fagene hænger uløseligt sammen, og indeholder bl.a. forløb hvor vi arbejder med film, foto, kunst og design. Vi arbejder både i kreative programmer som f.eks. Photoshop og Final Cut Pro og sågar Logic Pro X, hvis man gerne vil lave filmmusik. Vi arbejder med vores hænder i forhold til kunst og design. Her har vi både traditionelle kunstforløb, samt designforløb der fokuserer på at designe forskellige genstande og påklædning i utraditionelle materialer og hvor man selv styrer processen fra idé til slutprodukt. Du vil også blive udfordret i tværfaglige forløb på tværs af linjerne, hvor der f.eks. laves dokumentarfilm, interviews og montager.

Du kan forvente at:

  • At få en introduktion til og arbejde med forskellige kameraer og programmer med henblik på både at tage fotos og filme.
  • Arbejde med forskellige visuelle forløb som f.eks. montage, interview, musikvideo, kortfilm og en lang række forskellige fotoforløb.
  • Arbejde med medielovgivningen og medieetik.
  • Få skærpet dine visuelle evner og få styrket dit kreative håndværk.
  • Indgå i forskellige kreative teams og dermed få styrket dine samarbejdsevner i en kreativ kontekst.
  • At få en introduktion til forskellige tegne- og maleteknikker.
  • Arbejde med forskellige kunstneriske forløb med fokus på både håndværk, udstillinger og porte folie.
  • At arbejde med design og arkitektur (herunder bygningsmaterialer, tegneprogrammer mv.)

Anderledes undervisning kan være:

  • Ture ud af huset - f.eks.:
    • Se film i Cinemateket
    • Besøge Statens Museum for kunst. Arken, Louisiana osv.
    • Besøge Rockmuseet i Roskilde
    • Se foto-udstillingen World Press Photo
       
  • At få besøg af gæsteinstruktører som f.eks.:
    • Make-up artister
    • Stuntmand/kvinde
    • Street art/grafitti kunstnere
    • Designere & arkitekter
    • Filmfolk

Vi forventer, at du:

  • Kommer med et godt humør, et positivt sind og kreativt gå-på-mod.
  • Ikke er bange for at give dig i kast med nye udtryksformer.
  • Vil bruge og udvikle din fantasi med henblik på at skabe nye og spændende produkter.
  • Er indstillet på at der kan foregå undervisning uden for skemalagt tid (omlagte timer) i forhold til f.eks. ture ud af huset, filmpremiere, udstillinger osv.